
Ofte stillede spørgsmål
faq
Hvordan monterer jeg familieplanen?
Vi laver familieplanen med 4 forskellige monteringsmuligheder. En der klæbes på underlaget, med en kraftig klæbe bagside der sidder rigtig godt fast på stort set alle overflader, samt en let-klæbende model, som man nemt kan trække af igen og flytte rundt mange gange. Desuden laver vi familieplanerne som whiteboards i 2 udgaver der skrues fast i væggen, med rawlplugs og skruer. Egetræs modellen er monteret på væggen via 4 kraftige kopmagneter, så den er nem at tage ned og sætte op igen.
Hvordan holder jeg familieplanen ren?
Det er nemt at rengøre din familieplan! Overfladen er en meget slidstærk whiteboard laminat. Den tørres ren med en tør klud, gerne en microfiberklud. En gang imellem, har den godt af at blive gjort grundigt ren med en særlig whiteboard spray, eller vådserviet med whiteboard væske. Denne særlige væske efterlader en tynd hinder, der letter rengøringen i en periode.
Kan jeg få Familieplanen i en farve, der matcher mine låger eller mine vægge?
Ja, vi kan stort set matche alle farver. Du skal blot sende os farvekoden i f.eks. Pantone, HEX, RGB eller CMYK. Så printer vi din Familieplan i din helt egen farve. Spørg f.eks. din farvehandel eller din køkken leverandør efter farvekoder.
Kan jeg få Familieplanen med eksempelvis 6 kolonner?
Ja helt sikkert! Vi kan lave Familieplanerne med det antal kolonner som du ønsker.
Grunden til at basis versionen har 5 kolonner er at mange familier består af 4 personer og det er praktisk at have en "fælles" kolonne. Men du kan sagtens få eksempelvis 2, 3 eller 6 kolonner. Kontakt os, så løser vi det nemt.
Kan jeg få vores navne skrevet på familieplanen?
Ja det er ikke noget problem! Vi kan sætte jeres navne på i en flot skrift type og for den sags skyld skrive lige hvad du ønsker på din Familieplan. Eksempelvis kan "Familieplan" teksten erstattes af jeres familie navn. Kontakt os, så finder vi en flot løsning.
Sidst sete produkter